Akustiklofter & Troldtekt

Akustiklofter & Troldtekt

Akustiklofter og Troldtekt hos Fredericiabyggeri.dk

Vi vil have højt til loftet. Vi vil have klinker på gulvene i hele huset.

Vi vil have en minimalisktisk stil med få møbler og ingen tæpper. Men alle vore nye krav til boligen kan være med til at give en dårligere lyd. Derfor får flere og flere lydregulerende lofter, som før kun blev brugt på arbejdspladser og i kantiner, i deres hjem. – Traditionelt har man ikke brugt akustiklofter i private hjem. Men med indtoget af den minimalistiske stil, hvor vi bor uden gardiner, uden gulvtæpper og uden polstermøbler, så er der intet tilbage i rummene, der kan absorbere lyden.

Lang efterklangstid giver mere støj

Efterklangstiden er et udtryk for, hvor hurtigt lyden i et rum dør ud. Jo længere efterklangstid, jo højere bliver støjen. Efterklangstiden afhænger af rummets lydabsorberende overflader og rummets størrelse. Eksempler på rum med lang efterklangstid er store kirkerum, mens små soverum med tæpper, dyner, puder og tøj typisk har en kort efterklangstid.

Svært at høre ordentligt med lang efterklangstid

Er akustikken ikke i orden i dit hjem, kan det være svært at høre ordentligt, og det kan virke irriterende og trættende. – Det er vigtigt at have et fornuftigt lydniveau der, hvor du befinder dig, og derfor er det blevet et must at finde løsninger hjemme i husene, siger Susie Frederiksen, fagredaktør i Bolius.

Bedst at lave lydloft med det samme

Virksomheden Ecophon.dk  der er leverandør af akustiklofter og -vægge, mærker den et stigende behov for at gøre noget ved støjproblemer. – Vi får dagligt henvendelser fra nye boligejere, der er blevet fanget i fælden og fristet af de høje rum, glatte og hårde overflader.

– Det er muligt at regulere efterklangstiden efter indflytning med f.eks. plader, der integreres i gipsloftet, men det er billigere og betydeligt nemmere at lave en smuk løsning, hvis man tænker det ind fra starten af byggefasen, nemlig under projekteringen, siger Per Knudgaard Larsen, konceptudvikler i Ecophon.

Højt til loftet får lyden til at fare rundt

Samtidig er det blevet populært at have højt til loftet. Flere og flere bygger med loft til kip og hvis du fordobler rumhøjden, bliver efterklangstiden også fordoblet.

Lydregulerende lofter i store rum

Lydregulerende lofter er et must, hvor du har store rum, f.eks. køkkenalrum, hvor der ikke er bløde materialer til at opsuge lyden. Det samme gælder, hvor der er meget højt til loftet. Generelt anbefales, at man overvejer det i rum, hvor der kan være mange mennesker.

Kilde:Bolius.dk